Forretning
-
Vi hjælper organisationer med at løfte blikket og tilbyder input til udvikling af jeres næste strategi.
Det gør vi med afsæt i vores dokumenterede resultater med at skabe systemiske forandringer for børn og deres rettigheder. Vi holder fokus på jeres kerneopgave og skærper jeres omverdensforståelse.
Vi justerer kernefortællinger og leder processer, der hjælper jer til at formulere ambitiøse og alligevel realistiske mål og indikatorer.
-
Vi hjælper mindre organisationer på børne- og ungeområdet, som har vokseværk.
Det kan fx være med rammesætning af frivilligindsats, støtte til udvikling af sprogguide, eller organisering af jeres arbejdsprocesser, så I har de bedste forudsætninger for at nå jeres mål.
-
Vi støtter jer i at blive endnu skarpere i jeres politiske påvirkningsarbejde.
Vi hjælper jer igennem et rettighedstjek og tilbyder uafhængig analyse, så I kan pege på udfordringer og muligheder for børns rettigheder i lovgivning og fagprofessionel praksis.
I får et udefra-blik og hjælp til at formulere mærkesager, der skaber klar kommunikation om de mål og resultater, I ønsker at opnå.
-
Vi hjælper jer til at blive klogere på, hvad I vil med børne- og ungeinddragelse, og støtter jer i hvordan I selv kan lede meningsfulde inddragelsesprocesser med børn og unge.
Det kan være etablering af børne- og ungepaneler, ungevisionsgrupper, rammesætning af samskabelsesprocesser eller justering af eksisterende koncepter og aktiviteter.
Vi kender de greb der skal til for at børne- og ungegrupper, der sjældent høres, oplever sig mødt, lyttet til og passet på.

Oplæg og kurser
Jeg tror på at livslang læring er fundamentet for at individer og organisationer lykkes og trives. Jeg skaber rum til refleksion, og bestræber mig på at undervise OM, GENNEM og TIL menneskerettighederne.
Dét er mit faglige og didaktiske udgangspunkt.
Kursus i børns rettigheder
-
Kende de vigtigste dele af menneskerettighedssystemet med betydning for børns rettigheder (VIDEN)
Beskrive Børnekonventionens hovedområder og centrale principper (VIDEN)
Anvende greb indenfor ‘child rights mainstreaming’, så børns rettigheder bliver rettesnor i hele organisationens arbejde (ADFÆRD)
Identificere hensyn der skal vejes op imod hinanden i en menneskeretlig analyse af en konkret sag på børneområdet (ADFÆRD)
Anvende fortolkningsbidrag fra Børnekomiteen som kilde i relevante arbejdsopgaver (ADFÆRD)
-
Et fælles udgangspunkt for at tale om børn og deres rettigheder indenfor den tematik I arbejder med, og konkrete håndtag til at styrke Børnekonventionens direkte anvendelse i jeres arbejde.
-
Metode: Oplæg, øvelser og individuel samt fælles refleksion.
Kursus i menneskerettighedsbaseret tilgang
-
Beskrive funktionerne i de vigtigste dele af menneskerettighedssystemet (VIDEN)
Gengive de tre hovedprincipper i en menneskerettighedsbaseret tilgang (VIDEN)
Forklare hvor der findes nødvendig viden om og oplysninger til at kunne bruge menneskerettighederne i sit projekt- og programarbejde (VIDEN)
Argumentere for hvorfor en menneskerettighedsbaseret tilgang og et styrket vidensgrundlag om FN’s Børnekonvention, kan styrke jeres organisation (HOLDNING)
Gengive de trin der skal til, for at give jeres eget arbejde et rettighedstjek (ADFÆRD)
-
Fællesfagligt udgangspunkt for at arbejde menneskerettighedsbaseret, og viden om hvad der skal til for at give jeres eget arbejde et rettighedstjek.
-
Metode: Oplæg, øvelser og individuel samt fælles refleksion.
Oplæg og workshop om børne- og ungesyn
-
Beskrive indholdet af rettighedsbaserede børne- og ungesyn funderet i FN’s Børnekonvention (VIDEN)
Sondre mellem børne- og ungesyn, barnets perspektiv, børneperspektiver og børne- og ungeinddragelse (ADFÆRD)
Gengive hovedtræk i nye og gamle børnesyn indenfor det socialfaglige-, pædagogiske og juridiske felt (VIDEN)
Analysere hvad der sker indenfor de arbejdsområder I arbejder indenfor, når børnesyn kommer under pres (ADFÆRD)
Argumentere for hvad der er vigtigt i formuleringen af et børne- og ungesyn i jeres organisation (HOLDNING).
-
Tydelighed om jeres syn på børn, unge og barndom – dvs. jeres børnesyn - og betydningen af jeres børnesyn for organisations kommunikation, handlinger og prioriteter.
-
Metode: Oplæg, øvelser og individuel samt fælles refleksion.
Oplæg om børn og unges retssikkerhed
-
Gengive de vigtigste retningslinjer fra FN’s Børnekomités kommende Generelle Kommentar om børns retssikkerhed (VIDEN)
Overblik over de centrale principper for børns retssikkerhed i eget arbejde (VIDEN)
Anerkende at børn har retssikkerhed ligesom voksne (HOLDNING)
-
Fællesfagligt blik for hvordan i som organisation eller kommune kan styrke jeres arbejde med børns retssikkerhed og de internationale menneskerettigheder.
-
Metode: Oplæg, øvelse og fælles refleksion.
Oplæg og workshop om safeguarding og børnebeskyttelse
-
Beskrive hvilke forebyggende tiltag I som organisation eller forening bør tage som supplement til børneattestordningen (HOLDNING)
Forklare forskellen mellem safeguarding og børnebeskyttelse (VIDEN)
Beskrive forskellen på at respektere, beskytte og fremme børns rettigheder (VIDEN)
Reflektere over hvilke krav I stiller til samværskulturen i jeres egen organisation, og hvilke krav I stiller til jeres samarbejdspartneres samværskultur og praksis (ADFÆRD)
-
Et tjek af jeres safeguardingspolitik og et fælles sprog og tydelighed om handlinger og procedurer, der ruster jer til at arbejde aktivt med jeres samværskultur og safeguarding i jeres forening eller organisation.
-
Metode: Oplæg, øvelser og individuel samt fælles refleksion.
Oplæg og workshop om børne- og ungeinddragelse
-
Viden om hvordan I selv kan lede meningsfuld inddragelse, fx gennem etablering af børne- og ungepaneler, ungevisionsgrupper og rammesætning af samskabelsesprocesser (VIDEN)
Beskrive hvad der skal til for at støtte en mere inkluderende og tryg deltagelse for børn i svære livsvilkår i jeres arbejde (ADFÆRD)
Opmærksomhed på egne tilgange og rutiner når I leder børne-, og ungeinddragelsesprocesser (ADFÆRD)
Indblik i de greb, der skal til, for at de børne- og ungegrupper, der sjældent høres, oplever sig mødt, lyttet til og passet på (VIDEN)
Gengive hvad der skal til for at klæde voksne på, når de er ‘tilhørere’ og har indflydelse i børne- og ungeinddragelsesprocesser (VIDEN)
-
Tydelighed om hvad I vil med børne- og ungeinddragelse, og viden om muligheder for at styrke børn og unges stemmer og perspektiver i jeres arbejde. Ansvarligt og med respekt for børns rettigheder.
-
Metode: Oplæg, øvelser og individuel samt fælles refleksion.
Målgrupper
Uanset om I er en virksomhed, organisation, fond, styrelse, kommune eller professionshøjskole, tager vores oplæg, kurser og workshops udgangspunkt i praksisnære eksempler, og tilpasses de udfordringer og tematikker, der optager jeres personale- eller medarbejdergruppe.
Samarbejde
I Børn & Samfund ønsker jeg at skabe koncepter og udvikle samarbejder, der understøtter udviklingen af et mere børnevenligt samfund. Kontakt mig så vi sammen kan undersøge, hvordan vi i fællesskab kan skabe skabe systemiske og levedygtige forandringer for børn og deres rettigheder.